Velkommen

Oplev det 20. århundrede gennem Astrid Blumensaadts fortællinger fra tiden.

Astrid blev født i 1901 på Fyn. Hun voksede op på Langeland og senere i Odense.
I mellemkrigstiden var hun formand for den fynske afdeling af De Danske Telefonisters fagforening. Senere meldte hun sig ind i det danske kommunistparti DKP, og under besættelsen var hun medlem af modstandsbevægelsen. I 1943 blev hun anholdt og sendt i koncentrationslejr, hvor hun så vidt muligt tegnede, hvad hun oplevede.

I 1960'erne under den kolde krig flyttede Astrid med sin søn og hans børn til DDR. Efter næsten tyve år i det kommunistiske Østtyskland, vendte hun tilbage til Odense.
Astrid brugte, gennem hele livet meget tid på at male og tegne. Hun skrev også mange digte, og inden sin død i 2003, som 102-årig nedskrev hun sine erindringer.