Lærervejledning

Materialet tager udgangspunkt i Astrid Blumensaadts personlige beretninger, som kronologisk præsenteres under overskrifterne Opvækst, Arbejdsliv, Besættelsen og Livet efter krigen. I lærervejledningen kan du finde inspiration til, hvordan du kan arbejde med materialet i undervisningen med udgangspunkt i historiefagets tre kompetenceområder, Kronologi, Kildearbejde og Historiebrug fra forenklede Fælles Mål 2014.

Opgaverne til de fire perioder af Astrids liv tager udgangspunkt i kompetenceområderne. Det er muligt at vælge elementer af materialet ud, det er således ikke nødvendigt at bruge alle perioder af Astrids liv, for at skabe sammenhæng og mening med brugen af opgaverne.

Afslutningsvis er der inspiration til, hvordan materialet kan bruges som inspiration til prøven i historie.

Kronologi

Astrid Blumensaadts fortælling strækker sig over perioden 1835, fra farfaderens grundlæggelse af en sæbefabrik, og frem til Astrids død i 2003. Den primære fortælling er centreret om det 20. århundrede, hvor vi præsenteres for helt centrale historiske perioder. Gennem arbejdet med siden kan eleverne få en kronologisk forståelse for forandringerne gennem det 20. århundrede.

I vejledningen for faget historie begrundes arbejdet med kronologi således:

”I faget historie beskæftiger eleverne sig med fortolkninger af kontinuitet og forandring af menneskers samfundsmæssige liv over kortere og længere perioder. Derfor er kronologi centralt i faget.[1]

Det vil være relevant at stilladsere elevernes kronologiske forståelse af Astrid Blumensaadts liv gennem brug af tidslinjer, enten digitale eller analoge. Skoletube kanalen har TIKI-TOKI som en del af programpakken, men har I ikke adgang til Skoletube, findes programmet gratis på nettet, dog med lidt færre muligheder. Alternativt kan benyttes andre gratis digitale tidslinjer, fx. Timetoast.com.

Brugen af digitale tidslinjer giver mulighed for at tilføje billeder, lyd og videoer, som kan være med til at illustrere og underbygge den kronologiske forståelse.

Der kan arbejdes med følgende målpar fra forenklede Fælles Mål:

  • Eleven kan forklare hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud
  • Eleven har viden om begivenheders forudsætninger, forløb og følger
  • Eleven kan sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng
  • Eleven har viden om historisk udvikling

 Målene kan belyses gennem fokus på de større begivenheder, som Astrid Blumensaadts fortælling berører. Opgaverne til perioderne i Astrids liv tager udgangspunkt i ovenstående målpar. F.eks.:

  • Skoletiden fylder meget for alle børn. Hvordan beskriver Astrid sin første skoletid i Rudkøbing i kilden Erindringer - Rudkøbing og beretningen Erindringer – Skole.

Hvilke fag havde hun gennem tiden, se kilderne Eksamensbevis - Mellemskolen og Eksamensbevis - Realskolen. Hvordan ser skolen ud i dag, hvilke fag har vi og hvordan kan vi se forskelle i synet på lærerne fra dengang og til i dag. Hvordan kan vi forklare udviklingen og sætte den i sammenhæng med andre historiske perioder og begivenheder.

Astrid ender i KZ lejren Ravensbück på grund af sit modstandsarbejde. Hvilke faktorer fører hende fra at være almindelig borger til at være modstandsmand.

[1] http://www.emu.dk/modul/vejledning-faget-historie

I forhold til historiekanon omhandler materialet:

  •  Kvinders valgret - Igennem Astrids liv ændredes synet på kvinder sig markant, fra de fik stemmeret i 1915 og frem til i dag, hvor ligestilling stadig diskuteres. Men hvor meget er ændret fra den fortælling, som vi får af Astrid gennem hendes beretninger.
  • Genforeningen - Astrid oplevede to verdenskrige, som ikke mindst havde betydning for mange mennesker i forhold til grænsedragningen efter nederlaget i 1864. Grænser spiller generelt en rolle gennem Astrids liv, ikke mindst som kommunist og senere borger i DDR bag jerntæppet.
  • August 1943 - Datoen markerer et vendepunkt under tyskernes besættelse af Danmark og må siges at have betydning for Astrids eftermæle som aktiv modstandskvinde.
  • FN's verdenserklæring om Menneskerettighederne -      Menneskerettighederne blev vedtaget i 1948 blandt andet pga. de mange overgreb på civile under Anden Verdenskrig. Ikke mindst de forfærdelige forbrydelser, der blev begået i de nazistiske KZ-lejre heriblandt i Ravensbrück, hvor Astrid blev interneret.
  • Murens fald - Astrid og hendes familie har en anden fortælling om DDR og murens fald, end den vi ofte får præsenteret. Det er deres liv og deres overbevisning, der er i centrum og giver et mere nuanceret billede af murens fald - også set fra den østtyske side.

Kildearbejde

Kilder har i de forenklede Fælles Mål sit eget kompetenceområde, og det vægtes, at der arbejdes med kildekritisk analyse. Det skal bidrage til, at eleverne formår at udvælge kilder til belysning af historiske problemstillinger og bruge disse til formidling og forståelse af historiske scenarier. Kilderne i materialet er derfor oplagt at bruge til at skærpe opmærksomheden omkring, hvad en kilde er, kan bruges til, og hvordan den kan indgå i en historiefortælling.

Der kan arbejdes med følgende målpar fra forenklede Fælles Mål:

  • Eleven kan forklare valget af kildekritiske begreber til analyse af historiske spor, medier og udtryksformer
  • Eleven har viden om kildekritiske begreber
  • Eleven kan udvælge kilder til belysning af historiske problemstillinger
  • Eleven har viden om kriterier for søgning af kilder

 Før eleverne arbejder med kilderne, er det hensigtsmæssigt at arbejde med, hvordan man analyserer og vurderer en kilde. Nedenstående er tænkt som inspiration til, hvordan man kan arbejde med kilderne.

Hvad er en kilde?

Kilder kan inddeles i flere kildetyper.

  • Beretninger og rapporter
  • Lydklip
  • Breve
  • Artikler
  • Film
  • Rekonstruktioner
  • Erindringer
  • Billeder

Kilder kan være meget andet – prøv f.eks. i klassen at komme med andre kildetyper.

Når vi skal vurdere en kilde, er det relevant, at vi forholder os til flere aspekter

  • Er kilden en første- eller andenhånds kilde? Altså om det er det en beretning fra en, der selv har oplevet begivenheden, eller fortæller kilden om en andens oplevelse?
  • Afsender og modtager. Hvem er kilden tiltænkt? Vi skriver ikke det samme i en dagbog, som vi fx skriver på Facebook.
  • Hvis vinkel på begivenheden får vi præsenteret? Hvis synsvinkel er ikke repræsenteret?
  • Hvilken begivenhed belyser kilden? Hvad fortæller kilden om, og hvad fortæller kilden ikke noget om?
  • Hvornår er kilden fra. Det er relevant at forholde sig til, hvor lang tid der er mellem kilden og den begivenhed, den belyser. Over tid kan hukommelsen skærpe opmærksomheden, og der kan ske forskydninger i erindringerne. En beretning kan fx blive påvirket af andres fortællinger.

 

Kilderne på denne side kan bruges til kildekritisk analyse på mange måder, men her præsenteres fire tilgange, som kunne være relevante (og hvoraf tre forefindes som opgaver til eleverne).

  1. Læs kilden Erindringer - Ankomsten til Ravensbrück
  • Hvad er det for en kildetype?
  • Er det en første- eller andenhåndsberetning?
  • Hvem er modtageren?
  • Hvilken begivenhed belyser kilden?
  • Hvornår er kilden fra?
  • Fra hvilken synsvinkel beskrives begivenheden?
  • Hvad fortæller kilden ikke om Ravensbrück?

 

  1. Lav en sammenligning af kilderne

         Brev til Pelle fra Røde Kors og Fra Kirkebogen - fødsel og dåb

  • Hvilken type af kilde er der tale om?
  • Der er forskel i angivelsen af Astrids fødselsår. Hvilken kilde er mon med korrekt fødselsår.
  • Hvilken betydning kan en sådan fejl få?

 

  1. Eleverne kan vælge en begivenhed, som de vil undersøge nærmere gennem brug af andre kilder. Det kan være fagforeningerne, modstandsbevægelsen, kz-lejren Ravensbrück, DDR eller andet, som de har interesse for at fordybe sig i.
  • Find andre oplysninger og begrund dit valg af kilde.
  • Lav en analyse af kildens troværdighed. Brug evt. spørgsmålene ovenfor.
  • Sammenlign Astrids beretning med de andre oplysninger. Er der forskelle?

 

  1. Astrids digte fortæller deres egne historier om historiske begivenheder.
  • Hvilken kildetype er det?
  • Hvor kommer Astrids holdninger til udtryk i digtene?
  • Hvordan kan vi bruge digtene som kilde?

Historiebrug

Den levede historie er forsvundet, og derfor er det den iscenesatte og fortalte historie, vi arbejder med i historieundervisningen. Formålet med historiebrug som kompetenceområde er derfor at styrke elevernes opmærksomhed på, hvordan historie bliver brugt, og hvordan eleverne selv bruger historie.

De tilhørende opgaver, der sætter fokus på historiebrug, har sit udspring i følgende målpar fra forenklede Fælles Mål:

  • Eleven kan udlede forklaringer på historiske forhold og forløb ud fra historiske scenarier.
  • Eleven har viden om historiske scenariers funktion.
  • Eleven kan redegøre for brug af fortiden i argumentation og handling.
  • Eleven har viden om funktion af historie i fortid og nutid.

Et eksempel kunne være:

At være med i modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig betragtes i dag som en heltegerning. Under besættelsen var regeringen ikke glade for modstandsbevægelsen, da det gik imod samarbejdspolitikken. Det var heller ikke alle danskere, der var glade for modstandsbevægelsen, da deres aktioner kunne resultere i grusomme hævnaktioner fra tyskernes side. Hvordan bruges modstandsbevægelsens historie i dag?

Historier bruges til at belyse elementer af fortiden, men hvad nu hvis historien var forløbet anderledes?

  • Hvis tyskerne havde vundet 2. verdenskrig, hvad var der så sket for Astrid?
  • Hvordan ville vi så have læst Astrids beretning om tiden i modstandsbevægelsen?
  • Hvordan havde Europa set ud i dag, hvis Berlinmuren ikke var faldet i 1989?

Astrid var både aktiv modstandskvinde og kommunist. Efter krigens afslutning var det igen ikke populært i det vestlige Europa at være kommunist. DKP blev som før besættelsestiden atter et parti med politiske holdninger, som mange frygtede og tog afstand fra. Men hvad nu hvis historien var forløbet anderledes?

  • Hvis det var Sovjetunionen, der havde befriet Danmark? Hvordan havde vi så fortalt historien om kommunisterne?
  • Hvis de allierede efter krigen havde fortsat samarbejdet, og Den Kolde Krig aldrig blev en realitet, hvordan ville historien være blevet fortalt?
  • Hvis Den Kolde Krig var blevet varm, hvordan havde Europa set ud? Hvem ville have vundet krigen?

I Danmark markerer vi hvert år befrielsen fra den tyske besættelsesmagt den 5. maj 1945. På Bornholm blev befrielsen udskudt med knapt et år. Det var nemlig Sovjetunionen, der kom først til Bornholm, og de befriede ikke øen, men startede en ny besættelse. Den sovjetiske besættelse varede i næsten et helt år, frem til 5. april 1946. Bornholms historie bliver sjældent omtalt og fortalt. Ikke at bruge en historisk begivenhed er også en måde at bruge historien på.

  • Skal Bornholms befrielsesdag fremover være Danmarks befrielsesdag?
  • Hvorfor er det en del af historien, der sjældent fortælles?

Er der andre eksempler på historiske begivenheder, der ikke ofte fortælles?

Prøven i historie med selvvalgt problemstilling

Som forberedelse til prøven i historie er det hensigtsmæssigt løbende at arbejde med mulige problemstillinger. Det gør det lettere for eleverne at finde en problemstilling at arbejde med, når de har trukket deres emne. Intentionen er, at eleverne efter arbejdet med opgaverne kommer med ideer til problemstillinger, som de tænker det kunne være relevant og interessant at arbejde videre med.

Temaerne skal hænge sammen med opgivelserne, og derfor skal ideerne til problemstillingerne gennemgås efter, opgivelserne er udarbejdet.

Løbende brainstorm om problemstillinger, man kan arbejde med, kan gøres på mange måder. Her er vist brug af en Padlet som opslagstavle til en brainstorm.

Fordelen ved at bruge en digital opslagstavle er, at det er nemmere at gemme og dele.

tavle