Opgaver

Opgaver om besættelsen af Danmark 1940-45

Placer de mest centrale begivenheder på en tidslinje om besættelsen af Danmark. Der kan markeres flere steder, men start med den 9. april 1940 og slut med den 5. maj 1945

  • Undersøg hvornår 2. verdenskrig startede og marker det på tidslinjen.
  • Undersøg hvornår 2. verdenskrig sluttede.

 

Astrid beskriver i sine erindringer, at modstandsbevægelsen til at starte med kun måtte skyde stikkere. I kilden "Erindringer - En lille kvist af modstandsbevægelsen" beskriver hun, hvordan tyskerne var ligeglade, når modstandsbevægelsen angreb danske nazister.

  • Hvorfor tror I, at det forholdt sig sådan?
  • Hvordan så den danske regering på modstandsbevægelsen?
  • Hvordan så den danske regering på danske nazister?

 

I Astrids erindringer kan man læse om, hvilken holdning hun mente, befolkningen havde til modstandsbevægelsen.

  • Hvordan så befolkningen på modstandsbevægelsen ifølge Astrid?
  • Hvilket skift kom der i denne holdning?
  • Hvorfor tror I, at stemningen i befolkningen ændrede sig?
  • Hvordan beskriver vi i dag modstandsfolkene under besættelsen?

 

Modstandsbevægelsen udførte både voldelig modstand og ikke-voldelig.

  • Nævn forskellige former for voldelig og ikke-voldelig modstand.
  • Hvilke forskellige argumenter kan man opstille for og imod voldelig modstand?
  • Diskuter hvornår modstand er terror, og hvornår det ikke er terror. Brug evt. EU’s definition af terror.
  • Kan modstandsbevægelsen under besættelsen beskrives som terrorister? Hvorfor/hvorfor ikke?

 

Opgaver om Astrids modstandsarbejde

Under besættelsen gik Astrid sammen med sin mand og deres kammerater ind i modstandsbevægelsen.

  • Hvorfor tror I, at Astrid gjorde det?
  • Hvilke farer var det forbundet med?
  • Undersøg hvor almindeligt det var, at kvinder deltog i modstandsbevægelsen.

 

Modstandsbevægelsen bekæmpede på flere måder besættelsesmagten.

  • Nævn nogle af de opgaver som Astrid har beskrevet i sine erindringer.
  • Hvilke andre former for sabotage og modstand brugte man?
  • Hvorfor var nogle danskere imod sabotageaktionerne?

 

DKP var meget aktiv i modstandsbevægelsen under besættelsen

  • Hvilket syn havde de fleste danskere på DKP inden krigen?
  • Undersøg hvordan DKP deltog i modstandsarbejdet.
  • Ved valget i 1939 fik kommunisterne 3 mandater i Folketinget, i 1945 fik de 18 mandater. Hvorfor tror I, DKP gik så meget frem efter krigen?

 

I kilden "Erindringer - modstandsarbejde" bliver Astrid spurgt, om det var muligt at aflytte Gestapo fra Telefoncentralen, hvor hun arbejdede.

  • Hvad svarede Astrid?
  • Hvad kunne der ske, hvis Gestapo opdagede, at de blev aflyttet?
  • Havde I valgt at aflytte Gestapo trods faren eller ej?
  • Findes der noget, der er værd at ofre livet for?

 

Opgaver om Astrids tilfangetagelse

Da Astrid blev fanget, var hun allerede blevet bedt om at gå under jorden. Hun blev angivet af en modstandsmand, der var blevet fanget og havde fået at vide, at Astrid var blevet bedt om at tage til Sverige.

  • Hvordan kan det være, at Astrid ventede med at gå under jorden?
  • Hvad fik modstandsmanden ud af at angive Astrid, som han troede var i sikkerhed?
  • Hvorfor valgte mange, der gik under jorden at tage til Sverige?

 

I kilden "Erindringer - Sachsenhausen-Ravensbrück" skrev Astrid om sin tilfangetagelse og turen til koncentrationslejren Ravensbrück.

  • Hvilke forhold beskriver Astrid, at de blev udsat for inden transporten?
  • Hvordan beskriver Astrid turen til Sachsenhausen/Ravensbrück?
  • Ifølge kilden vidste ikke alle på transporten, hvor de var på vej hen. Hvad betød det for oplevelsen?

 

Opgaver om opholdet i KZ-lejren Ravensbrück

Ravensbrück var under 2. Verdenskrig en KZ-lejr, hvor kvinder fra hele Europa blev interneret af nazisterne. Årsagerne kunne være mange, og flere blev anholdt uden grund.

  • Med hvilken begrundelse arresterede tyskerne Astrid og sendte hende i KZ-lejr?
  • Kunne de reelt have anklaget hende for mere end det?
  • Undersøg hvor mange KZ- lejre der var under krigen og beskriv forskellen på udryddelseslejre og arbejdslejre.
  • Ravensbrück var bygget til at huse 12.000 fanger, men husede ifølge Astrid, 48.000 i sommeren 1944. Opstil et scenarie over, hvad I tror den store overbelægning betød for hygiejnen, madrationerne, sovepladserne og relationerne.

 

Astrid beskriver i kilden Erindringer – ankomsten til Ravensbrück det første møde med lejren.

  • I stedet for eget tøj fik fangerne fangedragter med nummer på. Hvad betyder det for mennesker, at man ikke har et navn, men et nummer?
  • Hvad fortæller det om forholdene i lejren, at det at blive syg og komme på revir (sygeblokken) var lig med døden?
  • I erindringen beskriver Astrid sin første oplevelse af en appel. Beskriv med egne ord, hvordan denne første oplevelse af appellerne beskrives af Astrid.

 

Astrid skrev under fangenskabet i Ravensbrück digte og tegnede, når hun kunne komme til det. Digtet Zora er skrevet i Ravensbrück og blev læst op for de andre fanger.

  • Hvilke forskelle beskriver digtet, at der var på danskerne og de andre fangers forhold i lejren?
  • I digtet nævnes Auschwitz. Skriv alle tanker ned, som I forbinder med Auschwitz.
  • Brug tankemylderet til at sætte ord på, hvad navnet Auschwitz betyder i historiefortællingen i dag.

 

Astrid har i sine erindringer, både beskrevet julen i Ravensbrück i 1943, hvor de lige var kommet til lejren, og i 1944, hvor krigen nærmede sig enden.

  • Hvilke forskelle er der på de to aftener?
  • Hvorfor kan det tænkes, at forholdene var så forskellige?

 

Læs kilden Erindringer - Ankomsten til Ravensbrück

  • Hvad er det for en kildetype?
  • Er det en første- eller andenhåndsberetning?
  • Hvem er modtageren?
  • Hvilken begivenhed belyser kilden?
  • Hvornår er kilden fra?
  • Fra hvilken synsvinkel beskrives begivenheden?
  • Hvad fortæller kilden ikke om Ravensbrück?

 

Opgaver om Astrids befrielse

Astrid har i kilden "Erindringer - De hvide busser" beskrevet hvordan de fandt ud af, at de skulle hjem fra koncentrationslejren.

  • Astrid var glad, lettet og trist, da de forlod Ravensbrück. Hvorfor så mange forskellige følelser?
  • Undersøg de hvide bussers rolle i evakueringen af de norske og danske fanger. Læs evt. om aktionen på folkedrab.dk

 

Da Astrid var kommet ud af koncentrationslejren, skrev hun et brev til sin søn Pelle, som hun ikke havde set i halvandet år.

  • Hvilket land kom Astrid og de andre fanger til med de hvide busser?
  • Hvorfor kunne de ikke komme til Danmark, når de blev befriet fra lejrene i april 1945?
  • Hvilke muligheder beskrev Astrid, at hun havde haft i lejren for at holde kontakten med familien der hjemme?

 

     Lav en sammenligning af kilderne

         Brev til Pelle fra Røde Kors og Fra Kirkebogen - fødsel og dåb

  • Hvilken type af kilder er der tale om?
  • Der er forskel i angivelsen af Astrids fødselsår. Hvilken kilde er mon med korrekt fødselsår.
  • Hvilken betydning tror I, at en sådan fejl kan få?

 

Hvad nu hvis…

  • Tyskerne havde vundet 2. verdenskrig, hvad var der så sket for Danmark?
  • Tyskerne havde vundet 2. verdenskrig, hvad var der så sket for Astrid?