Opvækst

I starten af det 20. århundrede

Fiskerkoner sælger fisk fra deres boder på kajen ved Gl. Strand i København, omkring 1900.
Fiskerkoner sælger fisk fra deres boder på kajen ved Gl. Strand i København, omkring 1900.

Danmark var i begyndelsen af denne periode stadig et landbrugsland. Men flere og flere flyttede i løbet af disse år fra landet og ind til byen. I alt var der i Danmark lidt under 2,5 millioner mennesker i begyndelsen af 1900-tallet, og indbyggertallet var stigende. København voksede sig større, og i den første del af 1900-tallet boede næsten en femtedel af landets befolkning i hovedstaden.

Kort inden århundredeskiftet omlagde det danske landbrug dets produktion. Da prisen på korn faldt, valgte man i stedet for at satse på at producere smør, æg og bacon. Denne omlægning betød øget velstand i landbruget, men ikke for alle da landbrugssamfundet var præget af stor social adskillelse.

I byerne var der også stadig stor fattigdom, men bl.a. fagforeningernes arbejde havde gjort, at lønnen for arbejderne var steget. Lønnen var dog stadig forskellig for kvinder og mænd, selv om kvinderne nu udgjorde en fjerdedel af arbejderne i industrien. Kvinderne fik stemmeret i 1915, og ved valget i 1918 blev fire kvinder valgt ind i Folketinget og fem i Landstinget.

 

 

Odense Fattiggård ca. 1910. I dag ligger Resturant Bone's i bygningen.
Odense Fattiggård ca. 1910. I dag ligger Resturant Bone's i bygningen.

Et andet område, hvor der var ulighed, var på skoleområdet. Ud over den offentlige gratis folkeskole var der også kommet den betalte borgerskole, hvor forældrene betalte for deres børns undervisning. Børnene, der gik på den betalte skole fik flere undervisningstimer og bedre undervisning. I Danmark var der i perioden syv års undervisningspligt, og i 1899 var det blevet bestemt, at klassekvotienten skulle sænkes til 37 på landet og 35 elever pr. klasse i byerne. Desuden var det normalt for børn, der ikke kom fra velhavende familier, at de skulle arbejde ved siden af skolen.

I starten af 1900-tallet var dansk politik domineret af fire partier: Venstre, Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet og Højre. Sidstnævnte kom til at hedde det Konservative Folkeparti. I 1901 fandt systemskiftet sted, og det betød, at kongen ikke længere kunne danne regeringer uden at tage hensyn til flertallet i folketinget.

Til partisystemet hørte også partipressen. Hvilket betød, at hvis man f.eks. stemte konservativt, holdt man typisk en avis, der skrev ud fra de samme holdninger. På Fyn kunne det være "Fyens Stiftstidende". På samme måde ville man typisk læse avisen "Fyns Socialdemokrat", hvis man stemte socialdemokratisk.

I 1914 brød første verdenskrig ud mellem på den ene side Storbritannien, Frankrig, Rusland og deres allierede mod på den anden side Tyskland og Østrig-Ungarn. Danmark forholdt sig neutral hele krigen igennem og kunne fortsætte med at handle med landene på begge sider af konflikten. Samtidig skulle Danmark sørge for at opretholde de krigsførende landes tro på, at Danmark var neutralt, så de ikke fik grund til at erklære Danmark krig.

Selvom Danmark forblev neutral under hele krigen, deltog soldater fra Sønderjylland, da Danmark havde mistet Sønderjylland efter krigen i 1864, så grænsen til Tyskland nu gik helt op til Kongeåen.

I Danmark var der varemangel, og for første gang blev der udstedt rationeringsmærker. Første verdenskrig sluttede i 1918 med Tyskland som taber. Freden blev sikret med Versaillestraktaten, der blandt andet betød, at Tyskland skulle betale krigsskadeserstatning og afstå forskellige landområder.

Torvedag på Albani Torv, 1890-1900.
Torvedag på Albani Torv, 1890-1900.

Odense var der omkring 40.000 indbyggere i begyndelsen af 1900-tallet . Erhvervslivet var i gang med en moderniseringsproces, og byens industri voksede. Odense var blevet en havneby og eksporterede forskellige varer til udlandet. Byen var stadig fattig i forhold til i dag, men på flere fronter var byen i gang med at udvikle sig.

Indbyggertallet var stigende, og i 1914 var der omkring 45.000 odenseanere. At tallet blev så højt, hang sammen med, at man indlemmede flere af de omkringliggende områder, samt at urbaniseringen tog til i denne periode. Det betød, at store dele af befolkningen flyttede fra landet og ind til byen. Desuden var mange sygdomme med høj børnedødelighed på retur.

Odense udviklede sig også på andre områder. Der begyndte at komme biler i byen. Ikke mange, men antallet steg løbende. I 1910 var der 39 biler i Odense Amt, og frem til 1914 femdobledes antallet.

Ved kommunalvalget i 1906 skete det for første gang i Odense, at Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre fik flertal i byrådet. I Odense var det ellers tidligere partiet Højre, der havde flertallet. I 1909 var perioden dog slut, og Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre mistede deres flertal. 

Frk. Kathrine Jensen og fru Sophie Jørgensen
Frk. Kathrine Jensen og fru Sophie Jørgensen

I 1908 havde kvinderne fået ret til at stemme og stille op til kommunalvalgene. I Odense blev de første kvinder valgt til byrådet i 1909. Lærerinde, frøken Kathrine Jensen fra Socialdemokratiet og fru Sophie Jørgensen fra Højre.

I tiden inden og under første verdenskrig var der boligmangel i Odense. Fra kommunens side byggede man boliger, der kun var for folk uden et sted at bo, men det var slet ikke nok. Inden første verdenskrig havde der været opsving i nybyggerriget, men det bremsede krigen, da omkostningerne blev for store.

I starten af krigen var mange bange for, at Danmark skulle blive inddraget, men den frygt gik hurtigt over. De største problemer, som krigen skabte i Odense og i resten af Danmark, var, at man havde problemer med at få varer frem, og at priserne på disse derved steg.

Axel og Elisabeth Blumensaadt
Axel og Elisabeth Blumensaadt

Astrid Blumensaadt blev født i 1901 og voksede dermed op i tiden før og under første verdenskrig. Indtil 1909 boede familien i købstaden Rudkøbing på Langeland. Her nåede Astrid at gå det første år i skole, og hun oplevede den første bil og den første biograf komme til øen.

Da Astrid var omkring 8 år, flyttede hun med sin mor og far til Odense, hvor de boede i Pjentedamsgade i centrum af byen. Astrid startede på Marie Jørgensens Skole, hvor størstedelen af eleverne kom fra den bedrestillede del af middelklassen. Ved siden af skolen brugte hun sin fritid på at lege med veninderne, der boede i opgangen og rundt i byen.

Astrids far kom fra en rig familie, men i sine erindringer skriver hun, at hendes egen familie ikke havde specielt mange penge. Hun beskrev ikke, at hun skulle arbejde ved siden af skolen, men berettede, at hendes mor var nødt til at arbejde, og at de til tider havde svært ved at få pengene til at række. Hendes far Axel Blumensaadt havde en forretning på Langeland, men den kunne ikke køre rundt, og derfor flyttede familien til Odense, hvor faren fik job som inkassator.

Astrid blev konfirmeret under første verdenskrig og beskrev selv, hvordan mændene til festen talte om krigen. Astrids far blev under første verdenskrig medlem af Odense Frivillige Bevogtningskorps, men han skulle kun i aktion, hvis krigen kom til Danmark. Da krigen sluttede i 1918, var Astrid lige blevet færdig med sin realeksamen og var begyndt at arbejde som ung pige i huset.