Politisk arbejde

I 1931 meldte Astrid og hendes mand sig sammen ind i Danmarks Kommunistiske Parti. De havde en fælles vennekreds, der havde de samme politiske holdninger som dem selv, og i hjemmet blev der flittigt diskuteret politik og læst politiske bøger, blade og pjecer, som de fik af deres kammerater.

Astrid og hendes mand hjalp også til, da der var valg, og DKP stillede op. De var bl.a. med til at afholde et arrangement, hvor Aksel Larsen skulle tale, og de hjalp også med at sætte valgplakater op.

De havde desuden flere flygtninge fra Tyskland boende, og gennem dem hørte de historier om, hvad der skete i Tyskland, efter Hitler var kommet til magten.


KILDER

Erindringer - Kammerater

Erindringer - Ørstedsgade

Erindringer - Valgkamp

Erindringer - Bubbi